×
ElbilerTophistorie

Tysk solcellebil i krise: “Vi har fejlet”

Tyske Sono Motors må spørge potentielle købere om hjælp for at få mulighed for at realisere deres Sono Sion solcellebil.

Den tyske opkomling Sono Motors er i økonomisk krise. Trods flere års udvikling, er selskabet endnu ikke gået i gang med at bygge deres solcellebil Sono Sion. Og nu kræver investorerne at bilen droppes og medarbejderne afskediges.

På hjemmesiden mødes man lige nu med “We failed”. En udtalelse der er hentet fra et medarbejdermøde, som også er tilgængelig på hjemmesiden (og herunder). Selskabet oplyser på sin hjemmeside, at den globale krise med krig i Ukraine, energimangel, pandemi og høj inflation fik investorerne til at lukke for kassen.

– Vi lavede helt sikkert fejl, og vi kørte helt sikkert galt fra tid til anden. Vi har måske også undervurderet kompleksiteten. Nu sidder vi her i slutningen af ​​2022, og produktionen er stadig ikke startet, siger Laurin Hahn fra Sono Motors.

Han fortæller videre, at den logiske konsekvens vil være at standse Sion-projektet og udelukkende fokusere på selskabets rentable solcelleforretning.

“Men vi ønsker ikke at tage denne mulighed. Det er ikke Sono-måden. Vi skylder vores fællesskab at give dem chancen for at bestemme, hvordan vores historie fortsætter,” skriver de videre.

20.000 mennesker har forudbestilt Sono Sion, og virksomheden håber nu at indsamle 3.500 fulde betalinger for bilen for at fortsætte med at udvikle den.

Investorerne derimod ønsker at varsle fyringer til 70 procent af personalet og omstrukturere hele selskabet. Sono skal i stedet koncentrere sig om de forretningsområder, der genererer indtægter, såsom solcelleteknologi.

De triste nyheder kommer bare få dage efter at en konkurrerende hollandsk solcellebil er sat i produktion.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.