×
ElbilerTophistorie

Tesla har åbnet Supercharger-netværket herhjemme

Nu har Tesla også åbnet sit eksklusive Supercharger-netværk for andre elbilister i Danmark. I første omgang udvalgte ladere.

Tesla-ejere må fremover finde sig i, at de må hilse på andre elbilsejere på Supercharger-ladestationerne i Danmark. Tesla har netop meddelt, at de åbner udvalgte Superchargers i Danmark, Finland, Tyskland, Schweiz og Luxemburg.

I forvejen har Tesla åbnet for stationer i Holland, Frankrig, Norge, Sverige, Spanien, Storbritantien, Belgien og Østrig.

I Danmark indgår 128 Superchargers fordelt på 8 stationer fra nord til syd i pilotprojektet, hvilket faktisk gør Tesla Superchargers til det største lynladenetværk i Danmark (>150 kW).

Stationerne, der er åbnet for herhjemme er:

  • Hjørring ( 12 x 150 kW)
  • Haverslev (16 x 150 kW)
  • Randers (14 x 150 kW)
  • Ikast (12 x 250 kW)
  • Hedensted (16 x 150 kW)
  • Rødekro (16 x 150 kW)
  • Odense (16 x 250 kW)
  • Køge (26 x 150 kW)

De første Supercharger-stationer åbnede i 2012 og i dag er der mere end 35.000 på verdensplan. En liste over alle stationerne kan findes på Teslas hjemmeside.

Elbilsejere af andet bilmærke kan vælge et månedligt abonnement for 99 kroner om måneden i Tesla-app’en og få samme kWh-pris som Tesla-ejere, nemlig 4,35 kroner. De, som ikke vælger medlemskab vil kunne oplade til en højere gennemsnitlig kWh-pris på 5,53 kroner. Priser for opladning er tilgængelige i Tesla-appen og varierer mellem de forskellige stationer, der er involveret i pilotprojektet.

Hvordan oplader jeg, hvis jeg ikke kører en Tesla?

  1. Download Tesla-appen (version 4.2.3 eller nyere) til iOS eller Android, og opret en Tesla-konto.
  2. Vælg “Oplad din Non-Tesla”, og find din Supercharger-lokation.
  3. Tilføj din betalingsmetode, tilslut din bil, vælg en stander, og tryk på “Start opladning”. 
  4. Vælg “Stop opladning” for at fuldføre din session.
Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.