×
TeknologiTophistorie

Taget på ny Google-bygning genererer næsten 7 megawatt energi

Danske BIG har været med til at tegne Googles nye Bay View Campus. Taget er beklædt med solceller og genererer næsten 7 megawatt energi.

Danske Bjarke Ingels Group, BIG, kan nu skrive Google på projektlisten. Sammen med tegnestuen Heatherwick Studio står de nemlig bag det nye Google Bay View campus, der netop er blevet indviet. Komplekset indeholder to kontorbygninger til Google, et auditorium til events og 240 små lejlighder til ansatte.

Hver af bygningerne er dækket af et teltlignende tag, der består af et system af indadbuede paneler, som er udstyret med i alt 50.000 solpaneler, der kan generere næsten 7 megawatt energi. Det er knapt 40 procent af den strøm, som bygningerne forventes at bruge årligt.

Kombineret med strøm fra nærliggende vindmølleparker vil Bay View være en af Googles første campusser, der opererer på CO2-fri energi 90 procent af tiden oplyser selskabet.

For at opvarme og køle bygningerne rummer Bay View også Nordamerikas største system til geotermisk energi. Det udnytter vandet fra den nærliggende sø til både at opvarme og nedkøle bygningerne. Det anslås at reducere CO2-udslip med næsten 50 procent, ligesom det reducerer mængden af vand, der bruges til afkøling, med 90 procent.

Google har lavet dene film om de nye byninger.

Bay View er det første Google-byggede campus, men et andet forventes åbnet næste år. Nemlig Charleston East, der også er tegnet af BIG og Heatherwick Studio.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.