×
GamingTophistorie

Spil som Ted Lasso og AFC Richmond i FIFA 23

FIFA 23 vil i år indeholde en overraskelse i form af det fiktive hold AFC Richmond, fra tv-serien om Ted Lasso.

Når årets FIFA-udgivelse fra EA Sports udkommer den 30. september, så gemmer der sig en interessant mulighed til fans af serien om Ted Lasso og AFC Richmond. FIFA 23 lader dig nemlig gå i kamp som det undertippede engelske hold.

Spillet har genskabt trænerduoen Ted Lasso og Coach Beard. Spillertruppen fra serien optræder ligeledes, så du kan score mål som Jamie Tartt, Dani Rojas, Sam Obisanya, Roy Kent og Isaac McAdoo. Hjemmebanen Nelson Road er ligeledes genskabt til spillet.

Hele spillertruppen fra AFC Richmond er tilgængelig. Foto: EA Sports

Vælger du spillets Karriere-mode, kan du udpege Ted Lasso og Coach Beard som træner. Eller du kan vælge at udskifte et af holdende i Premier League, eller en hvilken som helst anden lige, med AFC Richmond. Det vil også være muligt at spille med AFC Richmond i Kick-off, Onlinevenskabskampe og Onlinesæsoner.

Se den morsomme trailer til Ted Lassos tilstedeværelse i FIFA 23

I tv-serien, der har været en kæmpe succes på Apple TV+, spiller Jason Sudeikis rollen som den karismatiske træner, der går fra amerikansk fodbold til fodbold i England. Serien har vundet adskillige priser, herunder bedste komedieserie til de seneste to års Emmy-uddelinger.

Vælger du Ultimate Team i FIFA 23, så kan du vælge en række tilpasningskort med AFC Richmond, blandt andet spillerdragter og tifoer.

FIFA 23 udkommer d. 30. september 2022 til PlayStation 5, Xbox Series X og S, PC, Stadia, PlayStation®4 og Xbox One.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.