×
GadgetsTophistorie

Sonos Optimo 2 får Wi-Fi 6

Den næste generation af Sonos-højttalere, kaldet Optimo, får hurtigere og mere stabil forbindelse til netværket ved hjælp af Wi-Fi 6.

Sonos planlægger angiveligt at udstyre sine kommende højttalere i Optimo serien med Wi-Fi 6 og endda Wi-Fi 6E. Det fortæller pocket-lint, der har gravet i dokumenter hos den amerikanske myndighed Federal Communications Commission, FCC.

I dokumenterne optræder et nyt Sonos-produkt med navnet “S39”, der menes at være det første i den kommende Optimo-serie. Produktet vil være kompatibelt med 2,4 GHz-, 5GHz- og endda de 6GHz-bånd, der kræves til Wi-Fi 6-forbindelse.

Enheden vil også have Bluetooth-understøttelse, ligesom de bærbare Sonos Move and Sonos Roam.

“S39” er blevet godkendt til trådløs brug af FCC. Et andet Sonos-produkt, “S41”, er desuden blevet godkendt i Canada og det menes også af få Wi-Fi 6.

Det er ikke helt sikkert at produkterne rent faktisk er ren del af Optimo-serien. Det kan også være opdateringer af eksisterende produkter, såsom Sonos One. Uanset hvad er det interessant at Sonos tager Wi-Fi 6 ombord.

At både S39 og S41 nu er godkendt, betyder med stor sandsynlighed, at vi snart finder ud af mere. Måske allerede under januar måneds CES-messe i Las Vegas.

I november måned afslørede Sonos, at de har tænkt sig at udvide i fire nye produktkategorier i de kommende år.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.