×
ElbilerTophistorie

Sådan bliver ydelsen på Polestar 5

Polestar har på festivalen Goodwood Festival of Speed afsløret prototypen og de kommende specifikationer på Polestar 5. Den bliver hurtig!

Der har i disse dage været motorfestival i Storbritanien i form af Goodwood Festival of Speed. Der har flere bilproducenter benyttet lejligheden til at vise nye og specielle biler frem. Herunder også Polestar 5 prototypen.

Polestar 5 vil være baseret på konceptbilen Polestar Precept, som første gang blev vist frem i 2020. Hvis man gerne vil se nærmere på dén, så har Polestar på deres YouTube-kanal udgivet en indtil videre seks afsnit lang dokumentar om tilblivelsen.

Prototypen af Polestar 5

Polestar 5 bliver en firedørs GT med klare referencer til sportsbiler, men med komforten fra den elektriske drivlinje. Bilen bliver udstyret med hele 884 hestekræfter, et drejningsmoment på 900 newtonmeter og 800 volts arkitektur, som vi også kender fra for eksempel Hyundai Ioniq 5. Effekten opnås med elmotorer på både for- og bagakslen. 0-100 km/t-tider og rækkevidde har Polestar endnu ikke sat tal på. Men vi tør godt antage at den bliver kvik.

“Polestar 5 bliver en fantastisk 4-dørs GT. Bilens platform kombinerer egenskaber fra lydsvage performancebiler med moderne teknologi, der gør det muligt at sende letvægts-chassis-teknologi i masseproduktion,”  siger Pete Allen, Head of Polestar R&D i Storbritannien.

Det nye chassis som Pete Allen referer til er en nyudviklet platform i aluminum. Det betyder en betragteligt lavere vægt end et klassisk svejset chassis. Derfor kan Polestar opnå længere rækkevidde uden at øge batterikapaciteten.

Thomas Ingenlath, Polestars administrerende direktør, kommenterer: “Polestar 5 er et projekt, der definerer virksomheden. Dens progressive design og avancerede teknik sætter tonen for Polestars fremtid. Vi har store talenter om bord, som gør det muligt for os at skabe ikoniske elbiler.”

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.