×
ElbilerTophistorie

Renault Megane E-Tech er Danmarks mest populære personbil

Der kom 6.581 nye elbiler på vejene i april og Renault Megane E-Tech topper listen som den mest populære af alle personbiler overhovedet.

Elbilerne oplevede en markant fremgang i april måned. Der kom 6.581 nye elbiler på vejene i april, svarende til en stigning på 90 procent sammenlignet med april 2023. Det betyder, at elbilerne udgjorde 43 procent af nyregistreringerne i april. Det fortæller De Danske Bilimportører.

Den mest populære af dem alle var Renault Megane E-Tech. En efterhånden to år gammel model, vi her på iNPUT var og er temmelig begejstrede for. Faktisk topper Megane ikke alene elbillisten, men listen over de mest solgte personbiler i april måned overhovedet.

April måned var klart den bedste måned for Renault Megane E-Tech. Men det er en bil, der især siden slutningen af 2023, hvor der kom både prisnedsættelser og et godt leasingtilbud, har oplevet salgsmæssig vind i sejlene. I alt er der således solgt mere end 3.200 styks siden introduktionen.

Se vores anmeldelse af Renault Megane E-Tech.

Alene i de første fire måneder af 2024 er Renault Megane E-Tech den tredjebedst sælgende elbil herhjemme, foran både Tesla Model 3, Volkswagen ID.4 og Volvo EX 30. Den overgås kun af Model Y og Audi Q4 e-tron.

Top 10 personbiler i april 2024:

#ModelAntal
1Renault Megane E-Tech671
2Volvo EX30615
3Peugeot 208604
4Citroën C3489
5Volkswagen ID.4484
6Audi Q4 e-tron437
7Tesla Model Y437
8Opel Corsa365
9Peugeot 5008358
10Peugeot 3008303
(Kilde: De Danske Bilimportører / Bilstatistik.dk)

Ny model på vej

Megane E-Tech er en bil i Golf-klassen, men om bare en måneds tid kommer den større søster, Renault Scenic E-Tech, til landet. En bil, der allerede er anerkendt med Car of the Year 2024 titlen i bagagen.

Den er baseret på præcis samme platform som Megane E-Tech, men er større og har længere rækkevidde. Du kan se vores første indtryk af Scenic E-Tech herunder:

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.