×
ElbilerTophistorie

Polestar 2 stjæler førstepladsen i april

Danskerne er faldet for Polestar 2. I april måned blev den svensk kinesiske bil den bedst sælgende elbil herhjemme.

Svensk-kinesiske Polestar har tydeligvis fået godt fat i danskerne. Polestar 2 blev således den mest solgte elbil herhjemme i april måned og er nu årets næstmest solgte elbil overhovedet. Kun overgået af totalt dominerende Tesla Model Y.

Hvor der i marts måned kørte 137 nyregistrerede Polestar 2 ud på de danske veje, er tallet i april måned steget til 210 eksemplarer. I alt er der, på årets første fire måneder, kommet 522 Polestar 2’er på vejene. Et tal der sandsynligvis stiger en del resten af året, nu, hvor der er kommet en billigere udgave med længere rækkevidde.

Hele sidste år blev der i øvrigt indregistreret 731 eksemplarer, så der er mere end dobbelt op på salget af Polestar’en i år.

Bedst sælgende elbiler i april 2022

#ModelAntal
1Polestar 2210
2Skoda Enyaq iV154
3Ford Mustang Mach-E128
4Kia Niro93
5Volvo XC4085

Trods populariteten kan svensk-kineseren dog ikke hamle op med Tesla Model Y, der er den, med stor margen, mest populære elbil i Danmark p.t. Hele 762 eksemparer er kommet på vejene i år (1.524 sidste år).

Tesla leverer i “klumper”, så selv om Model Y ikke er på listen, der er kun indregistreret 10 i april, formår den stadig at beholde førstepladsen på årsbasis.

I øvrigt er det bemærkelsværdigt, at sidste års bedst sælgende elbil, Volkswagen ID.4, er mast helt ned på en tiendeplads. Søsterbilerne Audi Q4 e-tron og Skoda Enyaq iV sælger simpelthen bedre.

Du kan finde flere statistikker og tal på elbilernes penetration i Danmark på vores Elbil Zeitgeist.

Årets bedst sælgende elbiler indtil videre

#ModelAntal
1Tesla Model Y762
2Polestar 2522
3Audi Q4 e-tron477
4Skoda Enyaq iV465
5Ford Mustang Mach-E445
6Volvo XC40410
7Kia EV6406
8Hyundai Ioniq 5314
9Tesla Model 3266
10Volkswagen ID.4222
Baseret på nyregistreringer. Kilde: Bilstatistik.dk
Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.