×
GadgetsTophistorie

Nye ultralette Linkbuds S fra Sony

Sony udvider Linkbuds-familien med modellen S, som udmærker sig ved at være ultralette og spækket med funktioner.

Verdens mindste og letteste true-wireless hovedtelefoner. Det kalder Sony Linkbuds S og med en vægt på 4,8 gram er der sikkert noget om snakken.

Hovedtelefonerne er naturligvis med støjreduktion, så du kan lukke larmen omkring dig ude. Men derudover har Sony også kastet en lang række teknologier efter Linkbuds S, som nok skal gøre dem populære i et ellers tætpakket marked.

De kan automatisk skifte mellem støjreduktion og Ambient Sound-indstilingen (hvor omgivende lyd kan høres) afhængig af hvad du foretager dig og hvor du befinder dig. Funktionen kaldes Adaptive Sound Control og den vil med tiden lære dine vaner. Sådan vil rette indstilling vælges afhængig af om du er derhjemme eller på jobbet – eller på farten.

Sony Linkbuds S

Under opkald vil mikroner på inder- og ydersiden af hovedtelefonerne justere for vindstøj. Der loves at du derfor sagtens kan foretage opkald med klar lyd for både dig og personen i den anden ende, selv på en blæsende dag.

Lyttes der til musik og podcast og du begynder at snakke, så vil Linkbuds S automatisk pause musikken og lade dig høre den omgivende lyd. Sony kalder funktionen for Speak-to-Chat og den vil, når samtalen er slut, automatisk fortsatte det du lyttede til.

Linkbuds S understøtter også Bluetooth LE, der sikrer ultralav forsinkelse. De er derfor ideelle til gaming, hvor teknikken sikrer et korrekt synkroniseret lydbillede.

Linkbuds S tilbyder desuden…

  • Understøttelse af Google Assistant, Alexa og Siri stemmeassistenter
  • Google Fast Pair for hurtig tilkobling på Android-enheder
  • Swift Pair for hurtig tilkobling af Windows 11 og Windows 10-enheder
  • Understøttelse af Bluetooth LDAC for bedre lyd
  • Multipunkt-forbindelser til Android-enheder
  • IPX4-klassificering så de er sikret mod regn og sved
  • Spotify Tap-understøttelse

Du kan lytte til musik og podcasts i seks timer på en opladning. Etuiet giver yderligere 14 timers batteri. Fem minutter i etuiet giver en times ekstra batteritid.

Linkbuds S kommer i farverne creme, hvid og sort. De kan købes fra udgangen af maj og får en vejledende pris på 1.500 kroner.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.