×
NetflixStreamingTophistorie

Netflix med reklamer vil ikke tillade downloads

Netflix er på vej med et billigere, reklamebaseret abonnement. Men det er ikke eneste ændring. Abonnementet vil ikke tillade downloads.

Det er ingen hemmelighed, at Netflix ikke har det så let længere. Fra at være kongen af streaming, så er konkurrencen i den grad blevet skærpet med indtoget af især Disney+ og HBO Max. Førstnævnte er faktisk nu større end Netflix på globalt plan, hvis man tæller den samlede Disney-familie med i regnestykket.

Derfor har Netflix naturligvis måtte ty til nye måder at tiltrække kunder på. Løsningen bliver i følge adskillige beretninger og udtalelser fra CEO Ted Sarandos, at tilbyde et billigere, men dog reklamefinansieret, abonnement. Netflix har også ved tidligere lejlighed bekræftet, at der vil forekomme indehold som kun kan ses af abonnementer uden reklamer.

Alle nuværende abonnementer tillader at det (meste) indhold, kan downloades til din telefon eller tablet, så det kan ses offline. En nem løsning, når turen går i sommerhuset eller på pendlerturen, hvor mobilsignalet kan forventes at være udfordret. Bloomberg kan berette, på baggrund af kode fundet i Netflix-appen til iOS, at den mulighed forsvinder, hvis du vælger det kommende billig-abonnement med reklamer. “Downloads er tilgængelige med alle abonnementer, med undtagelse af abonnement med reklamer”, sådan lyder teksten, som udvikleren Steve Moser har fundet i nyeste version til iOS.

Nuværende Netflix-abonnementer

BasisStandardPremium
Pris pr. måned79,- kroner114,- kroner149,- kroner
Opløsning480p1080p4K+HDR
Antal samtidige enheder124

Om det kommende abonnement skubber til de nuværende priser, er der for nuværende ingen forlydender om. Netflix har hævet prisen adskillige gange de seneste år og det er nærliggende at forestille sig at kundeflugten vil fortsætte, hvis det måtte fortsætte.

En del af årsagen til at Netflix bløder abonnementer, siger de selv, skyldes at der deles adgange på tværs af husholdninger. Det anslås at de 220 millioner betalende abonnenter deler med yderligere 100 millioner. Derfor har de også eksperimenteret med løsninger herpå.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.