×
TeknologiTophistorie

iOS har overhalet Android

For første gang siden lanceringen i 2007, har Apple opnået en markedsandel på over 50 procent i hjemlandet USA.

Apple kunne fejre en milepæl ved udgangen af juni. Der er nemlig flere iPhone-brugere end nogensinde i hjemlandet USA, hvor iOS nu også har overhalet Android-operativsystemet med en markedsandel på mere end 50 procent. Det meddeler Financial Times.

I forvejen dominerer Apple det globale premium-segment, hvor de sælger 78 procent af samtlige smartphones med en prislap på over 1.000 dollars (7.500 kroner). Herhjemme dominerer iPhone også. Hos både Telia og teleselskabet 3 var iPhone 13 den bedst sælgende telefon i august måned.

Men det er altså helt nyt, at Apple klarer sig så godt i hjemlandet. Det er første gang, de har opnået en markedsandel på mere end 50 procent.

Tallene kommer fra analysefirmaet Counterpoint Research, der ikke alene kigger på salget af nye telefoner, men også på antallet af aktive brugere. Det, der kaldes for “active installed base”.

Financial Times skriver:

“Den skelsættende 50 procents markedsandel er den højeste siden iPhone og iOS blev lanceret i 2007. Den blev passeret i det kvartal, der sluttede ved udgangen af juni. Omkring 150 enheder, baseret på Googles Android-operativsystem, ledet af Samsung og Lenovo, stod for resten.”

Dominerer det globale salg

I en separat undersøgelse fortæller Counterpoint Research, at Apple også fortsætter med at dominere det globale marked for premium mobiltelefoner. Premiumsegmentet defineres af telefoner, der har en engrospris på mindst 400 dollars (knapt 3.000 kroner). Her sidder Apple på 57 procent af markedet. Endnu bedre ser det ud for iPhone på det såkaldte ultra-premium segment, hvor Apple har hele 78 procent af markedet. Det er telefoner, der koster mindst 1.000 dollars (7.500 kroner).

Den 7. september præsenterer Apple sin nye iPhone 14-familie, der ifølge rygterne kommer til at bestå af fire familiemedlemmer.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.