×
StreamingTophistorie

Google TV har fået personlige profiler

Det har været udskudt ad flere gange, men nu er udrulningen af personlige profiler på Google TV-platformen begyndt. Også i Danmark.

Google annoncerede forleden at Chromecast med Google TV snart lanceres officielt i Danmark. Og lige i rette tid til den begivenhed, som sker senere i juni måned, så er udrulningen af personlige profiler begyndt. Denne skribent har netop fået muligheden til rådighed på et Chromecast med Google TV.

Muligheden har været efterspurgt i årevis blandt platformens brugere og er nu endelig klar. Google TV baserer sig i høj grad på anbefalinger givet af platformen selv og derfor er det kærkomment at de nu kan fordeles ud på familiens medlemmer.

Alle med en Google-konto kan oprettes, børn kan oprettes uden, og kan have adgang til ønskede apps. Ligesom hver bruger har egen liste med film og serier der ønskes set. Desværre er integrationen ikke bedre end at du stadig ved åbning af eksempelvis Netflix, bliver bedt vælge hvem i familien der kigger med. Selvom du lige har valgt din konto på Google TV. Denne funktion findes kun på Googles egne apps – så YouTube åbner derfor direkte på den pågældende bruger.

I undertegnedes test af funktionen, så figurerer sete film og serier dog på tværs af brugere under “Fortsæt med at se”, hvilket muligvis med førnævnte i mente er forventeligt, men dog en kende skuffende.

Til de små i husstandende, så kan der oprettes særlige børneprofiler. Her kan man via Googles app Family Link styre tidsforbrug, aldersgrænser på indhold og meget mere. Børneprofilerne får derudover også sit eget særlige look med illustrationer i klassisk Google-stil.

Profilerne er ikke en del af en egentlig opdatering, så der er kun at vente til de tilbydes på skærmen.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.