×
TeknologiTophistorie

Energiministeren: Strømmen fra vindmøller og solceller skal firedobles

Står det til energiminister Dan Jørgensen, vil de kommende år byde på langt flere vindmøller og solcelleanlæg i det danske landskab.

Vindmøller og solceller på land skal inden 2030 levere fire gange mere strøm til danskerne. Det foreslår regeringen i reformudspillet “Danmark kan mere II”, der præsenteres senere i dag.

Det betyder flere vindmøller og flere solcelle-anlæg i det danske landskab, men det skal der til, hvis vi skal nå 70 procents reduktionen af drivhusgasser, mener klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).

– Man må bare konstatere, at det, der er billigt, hurtigt og grønt, er at lave vind på land og sol på land, siger Dan Jørgensen til DR Nyheder.

Han kommer også med et bud på, hvordan det gøres. Nemlig ved at tidoble elproduktionen fra solceller og fordoble vindproduktionen.

– Det vil samlet set give en firedobling, og det vil være realistisk, vurderer vi, i forhold til hvor meget plads, der er, hvor vindmøllerne kan stå, og hvor solcelleparkerne kan laves, siger Dan Jørgen til DR.

Ministeren håber, at elproduktionen endda kan ende med at blive en god forretning for Danmark, da overskydende strøm kan sælges videre til vores nabolande.

Tyskerne betaler for at standse danske vindmøller

Planen vækker begejstring hos Jan Hylleberg. Han er viceadministrerende direktør hos erhvervsorganisationen Green Power Denmark, der fungerer som talerør for den danske energisektor.

Han kalder udspillet for “meget stort og flot”. Men han erkender også, at det er et problem, at tyskerne i øjeblikket betaler for at standse danske vindmøller.

– Det er noget, vi er nødt til at løse samtidigt og i tæt dialog med tyskerne. Den her udbygning af nettet ned gennem Tyskland er ligeså afgørende for den grønne omstilling, siger Jan Hylleberg til DR.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.