×
ElbilerTophistorie

Batteriproblemer sætter ID. Buzz produktion på pause

Tyske medier skriver, at Volkswagen har indstillet produktionen af den elektriske minibus ID. Buzz på grund af problemer med batteriet.

Er du en af dem, der har forudbestilt Volkswagen ID. Buzz, kan du risikere at måtte vente lidt længere. Volkswagen har nemlig måttet indstille produktionen i Hannover, skriver tyske medier. Årsagen er problemer med batteriet.

Fejlen skal være opdaget i forbindelse med en kvalitetskontrol hos en unavngiven underleverandør.

Præcis hvad fejlen betyder, er uklart, men ifølge oplysninger skulle nogle battericeller ikke levere nok energi. Det påvirker batteriets rækkevidde og levetid.

Produktionen af den elektriske familiebus gik i gang tidligere i juni måned og indtil videre er der produceret 500 eksemplarer. Ifølge Volkswagen udgør fejlen ikke nogen sikkerhedsrisiko. Andre elbiler, der er baseret på MEB-platformen, er ikke berørt.

Volkswagen ID. Buzz kommer i to varianter herhjemme, nemlig en personbilsmodel med fem sæder og en varevogn. Prisen for bilen starter ved 490.000 kroner. Leveringerne skulle efter planen begynde til september. Læs mere om specs og priser i denne artikel.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.