×
TeknologiTophistorie

After Steve er bogen om Apple efter Steve Jobs’ død

After Steve er en ny bog, der fortæller historien om Tim Cook og Jony Ive, der sammen skulle holde Apple oven vande efter Steve Jobs gik bort.

I en ny bog af Tripp Mickle, som er techjournalist hos The New York Times, fortælles der om perioden efter Steve Jobs gik bort tilbage i 2011. Bogen har fået den fulde titel “After Steve: How Apple Became a Trillion-Dollar Company and Lost Its Soul”.

Pilen pegede på Apples topdesigner Jony Ive og og daværende Chief Operating Officer (og i dag direktør) Tim Cook. Men som bogen vil beskrive, så var deres respektive holdninger til Apples fortsatte rejse efter sin stifters bortgang så vidt forskellige, at det som bekendt endte med at Jony Ive forlod Apple i 2019.

Hos The New York Times kan du læse et udsnit af bogen inden dens udgivelse senere denne måned. Her fortælles historien om lanceringen af Apples første generation af sit smartur, Apple Watch. En lancering, hvor Jony Ive kæmpede for at præsentere uret i et gigantisk hvidt telt. Hvilket ville koste Apple 25 millioner dollars.

Det huede ikke den omkostningsbevidste Cook. Han gav dog til sidst efter for Ives ønske om at lancere uret som modetilbehør snarere end et stykke teknologi.

“Få var bekendt med Ives kampe. Få var bekendt med hans sammenstød med finansafdelingen. Få forstod hvor drænende det var for ham, at kæmpe for den rigtige marketingstrategi for uret, et produkt der havde stigende salgstal over tid og blev kernen i Apples fitnessorienterede forretningsområde. Dog kunne mange genkende den trættende årlige opdateringsproces af firmaets iPhones, iPads og Macs,” fortælles der.

Bogen kommer også ind på Cook og Ives filosofier om drift og omkostninger vs. design og materialer, Ives skifte til softwaredesign, Apples kamp mod FBI, lanceringen af Apple Music og endda den rygtede Apple Car.

Bogen kan forudbestilles hos Saxo.com. Den udkommer den 12. maj.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.