×
GadgetsTophistorie

Ældre Samsung-enheder arver igen flere kamerafunktioner fra S22 Ultra

Samsung lancerede nuværende topmodel S22 Ultra med flere eksklusive kamerafeatures. Nu får tidligere modeller glæde af dem.

Det er kun få måneder siden, at ejere af S21-serien fra Samsung kunne glæde sig over opdatering til kameraets i forvejen imponerende formåen. Nu har Samsung på ny udsendt en opdatering, der giver adgang til funktioner hidtil kun mulige på flagskibet S22 Ultra.

Den nye opdatering til One UI 4.1 er netop begyndt at rulle ud til danske enheder og indeholder udover den normale “forbedring af stabiliteten og sikkerheden på din enhed” også følgende nyheder relateret til kameraet.

Funktionen Natportræt er blevet forbedret (Galaxy S20-serien, S21-serien, Note 20, Z Fold 2 og Fold 3): Det er nu muligt at tage natbilleder med teleobjektivet (3X zoom).

Foto: Samsung – Forbedring af Natportræt

Funktionen ‘Automatisk indramning’ understøttes i videotilstand og nogle videoopkaldsapps (Galaxy S21-serien, Galaxy S21 FE, Z Fold 2, Fold 3, Z Flip & Flip 3): Ydeevnen for automatisk indramning i filmtilstand, som allerede er tilgængelig på Z Fold- og Z Flip-serien, er blevet forbedret. Den giver automatisk zoom ved at genkende op til 10 personer i en afstand på op til 5m. Den er nu også tilgængelig til S21-serien. Med denne aktiveret, vil kameraet automatisk sikre at personer forbliver i billedet.

Du kan også under videoopkald bruge Samsung-kameraets automatiske indramning. Følgende apps understøtter videoopkaldseffekterne. Google Duo, Google Meet, Messenger (Meta), Microsoft Teams, WhatsApp, Zoom samt en håndfuld, som ikke benyttes på vores breddegrader.

Derudover, så kan tredjeparts kamera- og SoMe-apps nu udnytte kameraets fulde funktioner. Dette får følgende modeller glæde af: Galaxy S21-serien, S21 FE, Z Flip 3 og Fold 3. Z Fold 3 får adgang til Expert RAW, som er Samsungs app til de der vil have fuld kontrol over indstillinger og styring af kameraet.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.